Av, hul i tanden

Av, hul i tanden

Hvorfor får du huller i tænderne ? 

Caries også kaldt for huller i tænderne, er en tandsygdom med et langsomt forløb og de fleste opdager ikke caries i tide, da caries ofte er symptomfri i lang tid.  

Et hul i din tand opstår, når bestemte bakteriearter fra mundhulen har ligget i nær kontakt med tanden i en længere periode. Ved huller i tænderne opløses emaljen af syre, som følge af en bakteriel infektion i tanden, som ætser emaljeoverfladen og der dannes små begyndende huller. Hvis ikke bakterierne bliver børstet væk med fluortandpasta kan det udvikle sig til caries.  

Vi har opstillet fire  grunde til at du måske har fået et hul i tanden: 

  1. En kost med meget sukker og gærbare kulhydrater, samt at man småspiser og sjældent giver munden en pause.
  2. Manglende mundhygiejne  eller små mellemrum, hvor man ikke kommer ordentligt ind med mundplejeprodukter.
  3. For lav fluoranvendelse og/ eller for lidt spytproduktion (mundtørhed).
  4. Ubalanceret bakterieflora i munden kan også være årsag til huller i tænderne.

 

3 kendetegn ved begyndende huller

Caries ses klinisk som en hvid eller mørk plet på tandemaljen eller langs med tandkødet. Er du usikker på om du har fået et hul i tanden eller måske et begyndende hul, så har vi opstillet tre typiske kendetegn ved begyndende huller: 

  1. Hvide rander langs tandkødet.
  2. Mørke områder på tændernes overflade – enten sorte, grå eller brune pletter.
  3. Opløsning af emalje – kan vise sig ved, at et mindre stykke tand knækker af.

Udover at kigge efter huller,  er det også vigtigt at du mærke efter om det gør ondt, når du spiser noget varmt,koldt, sødt eller surt, da det kan være et tegn på at du er ved at udvikle eller allerede har fået et hul i tanden. 

De fleste begyndende huller kan forsvinde af sig selv gennem optag af kalk i spyttet. Den altafgørende forudsætning for, at dette kan ske, er, at du holder dine tænder rene.

 

 

Hvordan fjernes huller i tænderne ? 

Begyndende huller kan være svære at se med det blotte øje. Mange huller opstår nemlig mellem tænderne, og det kan være vanskeligt for dig at opdage de begyndende huller, før de har udviklet sig.

Behandling af huller i tænderne kan gribes an på flere forskellige måder, alt efter hvor galt det står til.

Hos tandlæge vil der anvendes røntgenbilleder, hvor det er muligt at opdage huller i et tidligt stadie, dette er derfor en af grundene til, at vi hos NordSmil anbefaler vores patienter at få taget regelmæssige nye røntgenbilleder. En røntgenundersøgelse spiller således en stor rolle i opdagelsen af begyndende huller og ikke mindst behandlingen af disse.

Den almindeligste form for behandling af moderate til alvorlige huller er fyldninger. Når du får en fyldning, borer vores tandlæge ind til det angrebne område, fjerner det nedbrudte væv i hullet og færdiggør behandlingen ved at fylde det borede område med et passende materiale for at genskabe styrken i tandens struktur. 

Størstedelen af fyldninger er lavet af kompositresin, men de kan også være lavet af en række andre materialer. Afhængig af graden og placeringen af dit hul vil vi hos NordSmil altid vejlede dig og vurdere hvilken behandling der er den bedste til dine huller.

 

Hvordan forebygger du huller i tænderne? 

Undgå at få huller i tænderne ved at opretteholde den god mundhygiejne, igennem regelmæssige tandeftersyn. Vi har opstillet gode råd til hvordan du reducere risikoen for huller i dine tænder: 

  1. Fokuseret tandbørstning. Du skal sørge for at børste alle steder. Herudover skal du også sørge for at børste med et let tryk og børste i minimum to minutter morgen og aften. 
  2. Dit valg af tandpasta er essentielt for at undgå huller i tænderne. Det er vigtigt, at din tandpasta indeholder fluor, der mindsker risikoen for huller i tænderne.
  3. Brug tandstik eller tandtråd. Selvom du børster tænder i timevis, er det umuligt at fjerne bakterierne mellem tænderne. Derfor er tandstikker eller tandtråd en central del i at holde en god munden sund.
  4. Selvom søde sager kan være fristende, bør du overveje at skære ned på det, hvis du ønsker at undgå huller i tænderne.
  5. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at overholdele dine regelmæssige tandlægebesøg.

 

Vil du gerne vide mere om NordSmil? Så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores behandlinger og finde den tandlæge, der ligger tættest på dig.

Ring til os på

For Jylland ring:

For Odense ring:

For Amager ring:

For Viby ring:

Bestil tid til eksisterende kunde

Her har du mulighed for at bestille din førstegangsundersøgelse og akutte behandlinger.

Vælg en afdeling

Bliv kontaktet

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet af din tandlæge Helt uforpligtende

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr. Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.

Bestil tid til ny kunde

Her har du mulighed for at bestille din førstegangsundersøgelse og akutte behandlinger.

Vælg en afdeling