I dag kan børn og unge få gratis tandpleje via den kommunale børne- og ungdomstandpleje indtil de fylder 18 år. Herefter overgår de til voksentandplejen og skal selv til at betale for at gå til tandlæge. Derfor stopper mange unge med at gå til tandlæge og venter i stedet flere år, inden de går til tandlæge. Det har ført til øgede tandproblemer.
Men den gode tandsundhed bør fortsætte i voksenlivet. Derfor er der blevet vedtaget en ny ordning i den nye finanslov, som blev indgået i december 2021. Ordningen skal sikre gratis tandpleje til unge mellem 18 og 21 år.
Der mangler stadig afklaring omkring alle detaljer i den nye ordning. Men vi ved, at ordningen først og fremmest indfases for én årgang om året.