I 2015 indførte Sundhedsstyrelsen nye nationale kliniske retningslinjer. Ifølge disse retningslinjer skal tandlægen nu foretage en såkaldt risikovurdering og placere dig i en grøn, gul eller rød kategori.
Hvilken kategori du tilhøre afhænger af hvad din tandlæge vurderer ud fra, om du har aktiv sygdom, fx caries eller tandkødsbetændelse, og i hvor høj grad du selv kan ændre dine såkaldte risikofaktorer, fx dine tandbørstevaner.
Formålene med retningslinjerne er at motivere dig til i højere grad at tage et medansvar for din egen tandsundhed. Det kan du fx gøre ved at være endnu grundigere med tandbørste og ved at holde igen med sodavand og andre søde sager. Er du i tvivl om hvilken kategori du tilhøre? eller hvad du konkret kan gøre for at få en bedre tandsundhed? Så er du velkommen til at ringe til os.
Hvornår er jeg grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen. Befinder du dig i den grøn kategori, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlægen eller tandplejeren med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med undersøgelsen vil du kunne få en tandrensning med tilskud én gang årligt. får du ondt eller brug for tandhjælp, kan du sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året.
Hvornår er jeg gul?
Du tilhøre den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at din tandlæge vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være grundigere med tandbørsten. Er du gul patient har du mulighed for at selv at forbedre din tandsundhed og du vil blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. I den gule kategori vil du kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året.
Hvornår er jeg rød?
Du tilhøre den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke selv er i stand til at få en bedre sundhedstilstand i mundhulen, fx fordi du har en generel sygdom eller får medicin, I Er du rød patient har du behov for hyppigere tandlægebesøg og du vil blive indkaldt oftere end hvert halve år. Du får tilskud til den nødvendige forebyggelse, behandling og kontrol. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil nogle røde patienter opleve at have behov for at komme mindst seks gange årligt. Er du rød patient, vil du have mulighed for at skifte til den gule kategori og i nogle tilfælde den grønne. Det er individuelt, hvad der skal til.
Hvad nu hvis jeg er uenig med min tandlæge i, om jeg er rød, gul eller grøn?
Du bliver indplaceret som grøn, gul eller rød ud fra tandlægens faglige vurdering, er du uenig i placeringen, anbefaler vi dig altid at kontakte vores klinik og tale med vores behandler. Du har som patient altid mulighed for at henvende dig til en anden tandlæge og bede om en såkaldt ”second opinion”.
Vil du gerne vide mere om NordSmil? Så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores behandlinger og finde den tandlæge, der ligger tættest på dig.