Hvad er blister og blæner ?
Blister kaldes også for after og blegner eller blæner, som er sår, der kan opstå på indersiden af munden, på læberne eller på tungen. Næst efter caries og paradentose er blister den hyppigste sygdom i munden. Sårene smitter ikke, men kan ofte være smertefulde og til stor gene. Sårene gør ondt, fordi der er betændelse på stedet.
Blister starter ofte med en eller flere hurtigt voksende blærer, som på kort tid sprækker og derefter udvikler sig til sår, som kan medføre lettere smerte ved indtagelse af mad, drikkevarer eller ved tale.
Typisk optræder blisterne på de bløde steder i munden, på tungen og på indersiden af læberne. De rammer omkring hver femte af os, og hos nogle bliver de kroniske.
Hvordan behandler man blister
Vi har opstillet 3 gode råd til hvordan du kan behandle blister og blæner i munden:
- Anvend mundskyllevæske fra apoteket. Køb Mundskyllevæske med indhold af Klorhexidin, som dræber bakterierne i munden.
- Du kan drikke kølige drikke og lægge is på stedet, men det lindrer kun kortvarigt og heler ikke blisterne.
- Køb gel eller mundskyl fra apoteket til at lindre mod smerter.
Hvad kan man gøre for at mindske blister og blæner ?
Du kan sørge for at holde en god mundhygiejne for at hæmme hyppigheden af udbrud. Forskellige former for mundskyllemidler kan sandsynligvis være med til at forebygge angreb.
Er du særligt plaget af blister, bør du søge hjælp hos en læge eller tandlæge. I nogle tilfælde kan blisterne være konsekvens af en anden sygdom, som kræver lægebehandling.
Vil du gerne vide mere om NordSmil? Så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores behandlinger og finde den tandlæge, der ligger tættest på dig.