Betændelse i kæben: Sådan viser det sig, og sådan behandles det
Gør kæben ondt, føles den hævet, eller mærker du en vedvarende ømhed, kan årsagen være en betændelse.
En betændelse i kæben kan opstå på kort tid og give markante gener. Derfor bør du ikke vente, hvis smerterne tager til, eller hvis der samtidig kommer feber eller hævelse.
På denne side gennemgår vi kort, hvordan tilstanden viser sig, hvad der udløser den, og hvilke behandlinger tandlægen kan tilbyde.
Hvad dækker begrebet betændelse i kæben over?
Tilstanden går også under navnene tandnervebetændelse og rodspidsbetændelse.
Startpunktet er som regel nerven inde i tanden. Herfra kan bakterierne bevæge sig ned mod rodspidsen og derfra ud i selve kæbeknoglen.
Bakterierne får typisk adgang til tanden gennem:
- Caries
- En tand, der er revnet
- En fyldning, der ikke slutter tæt
Bliver betændelsen ikke behandlet, er der risiko for, at infektionen breder sig til større områder af kæben.
Tegn på betændelse i kæben
Generne varierer, men blandt de mest almindelige er:
- Ondt i kæben
- Ømhed omkring én bestemt tand
- Smerter, der tager til og ikke går væk igen
- Hævelse i ansigtet eller langs kæbelinjen
- Hævelse inde i munden over en tand
- Bankende eller pulserende tandpine
- Ubehag, når du tygger
- Smerter, der breder sig op mod øret, tindingen eller ned i halsen
- En trykkende fornemmelse under kæben
- Dårlig smag i munden
- Feber
- Træthed
Tag fat i tandlægen med det samme, hvis smerterne bliver værre, eller hvis feber eller hævelse kommer til.
Hvad udløser betændelsen?
Når infektionen kommer fra en tand
I de fleste tilfælde er det tænderne, der er kilden.
Får et hul lov at blive dybt nok, kan bakterierne nå helt ind til nerven. Uden behandling fortsætter infektionen videre ud i kæbeknoglen.
Andre mulige årsager
Betændelsen kan desuden have sammenhæng med:
- Betændelse i spytkirtlerne
- Kæbehulebetændelse
- Tandudtrækning
Når en tand er blevet fjernet, kan bakterier finde vej ned i såret. I enkelte tilfælde kan der også være efterladt en rodspids eller en mindre tandrest.
Sådan finder tandlægen frem til problemet
Tandlægen indleder med en grundig undersøgelse.
Ofte suppleres den med røntgenbilleder, som viser, præcis hvor infektionen sidder, og hvor meget den har bredt sig.
Derudover ser tandlægen på:
- Hævelse
- Rødme
- Tænderne
- De symptomer, du beskriver
Røntgenbilleder spiller en central rolle, netop fordi en betændelse kan gemme sig inde i knoglen eller omkring selve tandrødderne.
Behandlingsmuligheder
Hvilken behandling der er den rigtige, afhænger af, hvad der har udløst betændelsen, og hvor omfattende den er.
Rodbehandling
Rodkanalen inde i tanden bliver renset og desinficeret.
Metoden anvendes i de tilfælde, hvor tanden kan bevares. Bagefter kan en krone være en relevant løsning.
Rodspidsoperation
Her fjerner tandlægen den betændte del af rodspidsen kirurgisk, mens området er bedøvet.
Det kan blive aktuelt, hvis en almindelig rodbehandling ikke er nok til at få betændelsen væk.
Tandudtrækning
Er infektionen alvorlig, eller står tanden ikke til at redde, bliver den fjernet helt.
Drænage
Har der dannet sig en byld eller en større hævelse, kan tandlægen lægge et snit med en skalpel. Derved får pus og betændelse mulighed for at komme ud.
Antibiotika
Alt efter hvor udbredt infektionen er, kan der udskrives én eller to typer antibiotika.
Antibiotika gives ofte som supplement til en anden behandling — eller forud for en tandudtrækning.
Det er ikke ualmindeligt, at flere af behandlingerne kombineres.
Medicin og lindring
Derudover kan følgende komme i spil:
- Antibiotika, hvis infektionen spreder sig, eller der er feber
- Paracetamol eller ibuprofen mod smerterne
- Skylning med saltvand
- Næsespray, hvis der er forbindelse til bihuler eller næse
Oplever du ingen bedring i løbet af nogle få dage — eller får du det direkte værre — bør du kontakte tandlægen.
Sådan mindsker du risikoen
En god daglig mundhygiejne kombineret med, at tandproblemer bliver taget i opløbet, gør en stor forskel.
Konkret handler det om at:
- Børste tænderne morgen og aften med fluortandpasta
- Rense mellem tænderne med tandtråd eller mellemrumsbørster
- Holde tandkødsranden fri for plak og madrester
- Få set tænderne efter hos tandlægen mindst én gang om året
- Bestille tid, hvis du bemærker blødning, dårlig ånde, løse tænder eller huller
- Få taget hånd om tandproblemer hurtigt
Hvad kan du selv gøre?
Er der blot tale om let irritation, kan du et par gange om dagen duppe området med klorhexidin 0,1-0,2 % på en vatpind.
Hold samtidig øje med, om der kommer hævelse, rødme eller ømhed.
Er generne der fortsat efter 2-3 dage, bør du bestille tid hos tandlægen.
Ofte stillede spørgsmål
De typiske tegn er:
- Hævelse eller byld
- Dunkende smerte
- Ondt i kæbe og tænder
- Rødme
- Ømhed, når du tygger
- Dårlig smag i munden
- Feber
- Træthed
Smerten kan desuden stråle op i øret eller ned i halsen.
Den hyppigste årsag er en infektion i en tandrod, som eksempelvis kan følge efter et hul, der ikke er blevet behandlet.
Betændelsen kan også vise sig efter en rodbehandling eller en tandudtrækning — eller brede sig fra kæbehulen eller spytkirtlerne.
Tandlægen kan blandt andet vælge mellem:
- Rodbehandling
- Rodspidsoperation
- Tandudtrækning
- Antibiotika
- Smertestillende medicin
- Drænage af pus
Er der forbindelse til bihulerne, kan behandlingen desuden omfatte saltvand eller næsespray.
Ja.
I sjældne tilfælde kan en ubehandlet betændelse udvikle sig til en livstruende tilstand.
Søg hjælp, hvis du har kraftige eller langvarige smerter, feber, udtalt hævelse, eller hvis tilstanden ikke bedrer sig.
