Leukoplaki: Hvide pletter i mundslimhinden
Leukoplaki er en forandring i slimhinden i munden, der giver sig til kende som hvide områder eller pletter.
De kan blandt andet optræde på ganen, indersiden af kinderne, tandkødet eller tungen.
Fordi tilstanden sjældent gør ondt, bliver den ofte opdaget ved et tilfælde under et tandlægebesøg.
I de fleste tilfælde er der tale om noget godartet. Enkelte former kan dog udgøre et forstadie til kræft, og derfor bør enhver leukoplaki vurderes fagligt.
Hvad dækker ordet over?
Direkte oversat betyder leukoplaki “hvid plet”.
Begrebet anvendes om hvide forandringer i mundslimhinden, som ikke lader sig skrabe af.
Det er en tandlæge eller læge, der stiller diagnosen ud fra en undersøgelse og områdets udseende.
De forskellige former
Tilstanden optræder i flere varianter.
Den homogene form
Kendetegnene ved denne type er, at den er:
- Hvid
- Flad
- Ensartet
Som regel mærker man ingenting til den.
Den inhomogene form
Denne variant kan fremstå:
- Knudret
- Ru
- Rødlig nogle steder
- Uregelmæssig
Risikoen for udvikling til kræft er højere ved den inhomogene form.
Op til 15 procent af tilfældene kan rumme forstadier til kræft, og derfor er hurtig undersøgelse og eventuel biopsi vigtig.
Hvad ligger bag?
Tilstanden hænger ofte sammen med, at slimhinden bliver irriteret.
Blandt de mulige risikofaktorer er:
Tobak
Snus og rygning hører til de væsentligste årsager.
Alkohol
Alkohol trækker risikoen op, og i særdeleshed når det kombineres med tobak.
Mekanisk irritation
Kilder til irritation af slimhinden kan for eksempel være:
- Gentagen gnidning mod tænderne
- Proteser, der ikke sidder ordentligt
- Skarpe tandkanter
Virus og svækket immunforsvar
HPV og nedsat immunforsvar kan spille ind ved sjældnere varianter, blandt andet proliferativ verrukøs leukoplaki.
Uden påviselig årsag
Nogle gange lader der sig ikke finde nogen konkret forklaring.
Hvor sidder pletterne typisk?
Leukoplaki optræder blandt andet:
- På ganen, navnlig hos rygere
- I omslagsfolden mellem læbe og tandkød
- På indersiden af kinderne
- Bagtil eller på siden af tungen
Sidder forandringen på tungen, kan den forveksles med mundsvamp.
Læs mere om Svamp på tungen.
Forskellen er, at svampebelægninger som regel kan skrabes bort, hvilket leukoplaki ikke kan.
Sådan ser det ud
Forandringen kan fremtræde som:
- Små sår
- Røde områder
- Ru overflade
- Flade eller let hævede felter
- Hvide streger
- Hvide eller grå områder
Aftørring fjerner ikke pletterne.
Mere sjældent kan der komme en brændende fornemmelse, mens du spiser eller børster tænder.
Vejen til en diagnose
Tandlægen eller lægen ser på slimhinden og på, hvordan pletten tager sig ud.
Behovet for nærmere undersøgelse er særlig stort, hvis området:
- Rummer hvidlige eller gullige pletter eller streger
- Har sårdannelse
- Er knudret
- Er rødt
- Er uregelmæssigt
- Har været der længe
Derefter kan du blive henvist til en kæbekirurgisk afdeling på nærmeste sygehus.
Der kan man tage en skrabeprøve eller en biopsi, som danner grundlag for den endelige diagnose.
Behandlingen
Hvad der skal gøres, afhænger blandt andet af type, placering og risiko.
Få årsagen væk
Det kan for eksempel være nødvendigt at:
- Få justeret tænder eller proteser
- Skære ned på alkohol
- Droppe snus
- Holde op med at ryge
I visse tilfælde forsvinder pletten, når rygningen ophører.
Opfølgning
Er pletten lille, homogen og forbundet med lav risiko, kan tandlægen nøjes med at følge udviklingen.
Kontrollen kan foregå hver 3.-6. måned.
Vokser området, bliver rødt eller danner sår, skal det vurderes på ny.
Operativ behandling
Bliver området ved, eller er risikoen høj, kan leukoplakien fjernes ved hjælp af:
- Fryseteknik, også kaldet kryoterapi
- Laser
- Skalpel
Øvrige muligheder
I enkelte tilfælde kan fotodynamisk behandling eller medicinske midler komme på tale.
Dokumentationen for effekten er dog begrænset.
Dine egne skridt
Er du i tvivl om en plet, kan du med fordel:
- Få tid hos tandlægen
- Være opmærksom på hvide pletter, der ikke går væk
- Holde dig fra tobak
- Skære ned på alkohol
- Få rettet proteser og andre kilder til irritation
Ser området mistænkeligt ud, kan tandlægen henvise dig videre til nærmere undersøgelse.
Tegn, der kræver handling
Kontakt tandlæge eller læge, hvis du bemærker:
- Hævelse i slimhinden
- Fortykkelser
- Knuder
- Sår eller blødning uden nogen tydelig grund
- Et rødt felt inde i den hvide plet
- En plet, der breder sig
- En hvid plet, der ikke går væk
Det kan være tidlige tegn på mundkræft, og derfor betyder en hurtig vurdering meget.
Der er tale om hvide pletter i mundhulen, som ikke lader sig skrabe bort.
De findes blandt andet på tandkødet, kinderne og tungen, og baggrunden er ofte irritation, for eksempel fra tobak.
Nej.
Leukoplaki er ikke kræft, men visse former kan med tiden udvikle sig i den retning.
Særligt inhomogene pletter og felter med både rød og hvid farve bør undersøges.
Det er en særlig variant, der viser sig på tungen.
Den ses især hos mennesker med nedsat immunforsvar, for eksempel HIV-patienter.
Pletterne er furede eller lodne og skyldes EBV-virus. Kræftfremkaldende er tilstanden sjældent.
Første skridt er at fjerne årsagen — typisk rygestop eller korrektion af irritation fra tænderne.
Holder området ved, eller er risikoen høj, kan operativ fjernelse være nødvendig.
Regelmæssig kontrol har stor betydning.
