Betændelse i visdomstanden

Betændelse i visdomstanden

Hvad er visdomstænder?

Du kan få fire visdomstænder, hvoraf to befinder sig i overkæben og to i underkæben. Typisk vil visdomstænderne først lade sig mærke i 20-års alderen. Visdomstænderne har ikke længere nogen stor gavn. Med tiden har mennesket udviklet sig, kæberne er blevet mindre, og tænderne slides ikke lige så meget. Af denne grund er der ofte ikke plads til visdomstænderne, og derfor kan de for mange blive til et problem.  

Hvorfor får man betændelse i sine visdomstænder?

Der kan opstå betændelse i visdomstanden, hvis madrester og bakterier får lov til at sidde omkring visdomstanden. Betændelsen kan medføre tandpine og store smerter, som kan gå hen og blive rigtigt ubehageligt, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Derfor er det vigtigt, at du opsøger en tandlæge, så du kan få den rette behandling.   

Hvad kan du selv gøre for at undgå betændelse i visdomstænder?

For at undgå betændelse i dine visdomstænder, er en god mundhygiejne afgørende. Det er vigtigt, at du regelmæssigt børster dine tænder (vi anbefaler mindst to gange dagligt – morgen og aften) og bruger tandtråd. Hvis du oplever, at det er svært at børste rundt om visdomstanden, kan du supplere tandbørstning og brug af tandtråd med mundskyl fx klorhexidin eller brintoverilte, som du kan købe på apoteket.

Det kan dog også være nødvendigt at fjerne visdomstanden, hvis den sidder helt forkert, eller der er hul i tanden.  

Hvordan ved jeg, om jeg har betændelse i min visdomstand?

Måske er du lidt i tvivl om, hvorvidt din visdomstand faktisk er betændt? Typisk vil du have følgende symptomer: 

  • Ømhed og smerter
  • Synkebesvær 
  • Rødme og hævelse
  • Dårlig ånde
  • Problemer med at åbne munden 

Så hvis du oplever, at du har flere af disse symptomer fra din visdomstand, skal du kontakte din tandlæge, som stiller diagnosen og vurderer, hvilken behandling er nødvendig.

Hvordan fjerner man visdomstanden?

Der kan være forskellige måder at fjerne en visdomstand. Dette afhænger af, hvor tanden er placeret og, om den er fuldt frembrudt. Såfremt den er fuld frembrudt, kan den fjernes ved en simpel tandudtrækning.

Er visdomstanden derimod ikke frembrudt eller kun delvis, skal den fjernes ved en operation. Under operationen vil du være lokalbedøvet, men kan også vælge en fuld narkose eller sedering, hvis du hellere ønsker dette. Du kan læse mere om operativ fjernelse af visdomstænder her.

Vil du gerne vide mere om NordSmil? Så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores behandlinger og finde den tandlæge, der ligger tættest på dig. 

Ring til os på

For Jylland ring:

For Odense ring:

For Amager ring:

For Viby ring:

Bestil tid til eksisterende kunde

Her har du mulighed for at bestille din førstegangsundersøgelse og akutte behandlinger.

Vælg en afdeling

Bliv kontaktet

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet af din tandlæge Helt uforpligtende

Ved at benytte formularen accepterer du, at vi gemmer dine data i op til 6 mdr. Kontakt os i tilfælde af, at du vil have dine data slettet.

Bestil tid til ny kunde

Her har du mulighed for at bestille din førstegangsundersøgelse og akutte behandlinger.

Vælg en afdeling